Out For Tender

Out For TenderDanemarkMachines, appareils, équipements et consommables électriques; éclairage

EU-udbud vedr. levering, installation og drift af ladepunkter til egen flåde i Sønderborg Kommune

Acheteur
Sønderborg Kommune
Pays
Danemark
Catégorie
Machines, appareils, équipements et consommables électriques; éclairage
Montant
DKK 10.5m DKK
Date limite
Clôture le 4 Nov 2026 (4 Nov 2026 12:00 UTC+1)
Publié le
21 Sep 2026
Procédure
Open
Code CPV
31000000

Lire l'avis officiel et soumissionner → La soumission se fait toujours sur le portail de l'acheteur, jamais ici.

Ce que l'acheteur demande

Sønderborg Kommune, herefter benævnt ”Bygherre”, er i gang med en løbende udskiftning af den nuværende fossildrevne personbilflåde til elbiler. Bygherre ønsker derfor at etablere en række ladepunkter dedikeret til disse køretøjer på forskellige lokationer i kommunen. Selve indkøbet af elbiler er ikke en del af nærværende udbud. Nærværende udbud vedrører levering, installation og idriftsættelse af ladepunkter til en del af Sønderborg Kommunes kommunale køretøjer. Derudover vedrører udbuddet alle nødvendige elarbejder mellem tilslutningspunktet og ladepunkterne, samt planlægning, projektering og udførelse af alle grave- og reetableringsarbejder, som er nødvendige for at etablere infrastrukturen. Slutteligt vedrører udbuddet også service og vedligeholdelse af ladepunkterne samt levering af en softwareløsning i en 5-årig periode med mulighed for forlængelse af to (2) gange ét (1) år. Det er for Bygherre vigtigt at indgå et samarbejde med en Operatør, som har forståelse for, at ladepunkterne er kritisk infrastruktur, da dele af den kommunale flåde er hjemmeplejebiler, som benyttes i en samfundsmæssig vigtig opgave. Sønderborg Kommune skal eje de indkøbte ladebokse og ladestandere mv. Derudover betaler Sønderborg Kommune tilslutningsafgifter og det løbende strømforbrug afregnes direkte med elselskabet. Kontrakten vedrører følgende 4 lokationer i Fase 1 (i alt 196 ladepunkter): • Omsorg og Udvikling – Hjemmeplejen Distrikt Nordals, Nørreled 31, 6430 Nordborg • Omsorg og Udvikling – Hjemmeplejen Distrikt Fjord, Skovgade 13, 6320 Egernsund • Omsorg og Udvikling – Hjemmeplejen Distrikt Sydals, Tandsbjerg 10B, 6400 Sønderborg • Omsorg og Udvikling – Hjemmeplejen Distrikt Alssund, Kongevej 19, 6400 Sønderborg Derudover er der følgende optioner: • Option 1 vedrører 2 lokationer (i alt 32 ladepunkter) • Option 2 vedrører 5 lokationer (i alt 26 ladepunkter) • Option 3 vedrører 2 lokationer (i alt 20 ladepunkter) • Option A vedrører 38 eksisterende ladepunkter, fordelt på en række lokationer, af mærket ABB, som Bygherre ønsker overgår til et samlet driftssystem, hvis muligt • Option B vedrører 56 eksisterende ladepunkter, fordelt på en række lokationer, af mærket KEBA, som Bygherre ønsker overgår til et samlet driftssystem, hvis muligt I udbudsmaterialet anvendes både betegnelserne ”Operatøren” og ”Entreprenør”. Disse betegnelser er synonymer i nærværende materiale, og betegner den vindende tilbudsgiver, samt dennes underentreprenører, der indgås kontrakt med. Der henvises i øvrigt til definitionsliste i Kravspecifikationen. Det udbudte arbejde er mere detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet.

Langue de cet avis : dansk. Le titre et la description sont affichés tels que publiés par l'acheteur.

Source: TED · reference 649546-2026 · JSON